Afhentning

Det er meget vigtigt, at I har sagt farvel til en voksen, inden I går hjem med jeres barn samt at fjerne barnets kryds fra whiteboardtavlen. Vi skal have besked, hvis andre end jer henter barnet.

Vores erfaring viser, at det til tider kan være svært for nogle forældre at få afleveret barnet om morgenen eller få barnet med hjem fra institutionen om eftermiddagen.

Når I kommer for at hente jeres barn igen er det vigtigt at give barnet tid til at afslutte eller rydde en leg op.

Vi opfordrer jer til ikke at give barnet ansvar for afhentningen, således at det ikke bliver barnet som bestemmer, om det vil med hjem eller ej på det givne tidspunkt.

Det kan være en udfordring for forældre at stå fast i sin beslutning, når barnet ikke vil gå med hjem.

Barnet kender endnu ikke konsekvensen af alle sine handlinger og skal hjælpes på vej.

I tilfælde hvor forældre har brug for midlertidig støtte i afhentningssituationen, kan vi altid lave aftale om, at vi forbereder barnet på afhentningen eksempelvis ved at hjælpe barnet til at tage overtøj på.

Barnets kasse i garderoben skal tømmes hver fredag ved afhentning på grund af rengøring.