Fødselsdag i Skovparken

Vi holder barnets fødselsdag på hans eller hendes base, hos de yngste, mellemste eller ældste børn i forbindelse med morgensamling.

Vi dækker bord med enten fødselsdagsdug, lys og flag og spiser det barnet har med hjemmefra. Der synges fødselsdagssang, og vi gør dagen til noget særligt for det enkelte barn.

Har barnet søskende i institutionen inviteres de med.

Vi har hos de ældste børn en tradition for at vi sammen med barnet hejser flaget på flagstangen på vores legeplads. Her laves også en gave til fødselsdagsbarnet, fx tegninger. Derfor ingen private gaver til fødselsdagsbarnet.