Madordningen i huset

Madordning er til stor glæde for både børn, forældre og personale. I Skovparkens Børnehus er vi meget bevidste om, at maden skal tilberedes fra bunden.

Alle børn får varm mad fra køkkenet fire gange om ugen og kold mad en gang om ugen fra vores eget produktionskøkken. Køkkenet sørger også for grøntsager og brød til eftermiddagsmåltidet kl.14.00 og brød kl.16.30, for de børn der er her sent.

Vi har det økologiske guldmærke og fremstiller maden af årstidens råvarer for at højne det ernæringsmæssige indhold af vitaminer.

Periodevis ordning

I Skovparkens Børnehus har vi en forældrebetalt madordning som kører 2 år ad gangen.

Pris

Ordningen er obligatorisk og koster fra den 1.januar 2017 - 30. juni 2017 kr. 540. pr. barn om måneden (11 måneder pr.år) fra barnet fylder 3 år.

Fra den 1. august 2017 og frem til 31. december 2017 nedsættes beløbet til kr. 529 pr.barn.

Eksempel på madplan

Mandag

Frokost: Kartoffelsuppe med bacon og bulgur
Eftermiddag: Ovnkartofler med hjemmelavet dressing og hjemmebagt brød

Tirsdag: 

Frokost: Dagens fisk fra Espegærde fiskehus
Eftermiddag: Grøntsagsfade og hjemmebagt brød

Onsdag

Frokost: Smør selv med div. pålæg og hjemmebagt rugbrød bagt på surdej
Eftermiddag: Børnehaven bager og grøntsager

Torsdag

Frokost: Kylling i karry med fuldkornris
Eftermiddag: Grøntsagsfade og hjemmebagt brød 

Fredag

Frokost: Pastasalat med mango, grønt, skinke og hjemmelavet dressing
Eftermiddag: Hjemmebagt brød og ovnkartofler med hjemmelavet dressing

Morgenmad

Der bliver serveret morgenmad i institutionen mellem kl. 6.15 og 8.00 som består af havregrød, havregryn, brød, smør, smøreost og hjemmelavet marmelade – hertil er der økologisk mælk.

Børnene må ikke selv have morgenmad med i institutionen. Kan de ikke spise vores morgenmad, må de spise hjemmefra.

Frokost

Børnene i institutionen får ”hjemmelavet” mad lavet af årstidens råvarer, hvortil de drikker vand. I det daglige planlægger vores kostfaglige menuen indenfor de givne økonomiske rammer, kostmøder i personalegruppen samt Miljø- og Fødevareministeriets anbefalinger for kost. 

Miljø- og Fødevareministeriets  anbefalinger

Det sene måltid

Der er et sent, lille måltid i form af brød for de børn, der er i institutionen efter kl. 16.30. Her drikkes der vand til.

 

Eftermiddagsmad

Til eftermiddagsmad får alle børn brød med smør og grønt der tilberedes på forskellig vis eksempelvis som bagte rodfrugter. Hertil drikkes vand. En gang om ugen har vi en køkkendag med en gruppe af de mellemste eller ældste børn, hvor der bages.

 

Kostgrundlag

Vi mener, at børnene skal have kendskab til det sunde kostgrundlag anbefalet af Miljø- og Fødevareministeriet. Børnene får kun kage og lignende ved særlige lejligheder. Vi skal i fællesskab gøre børnene bevidste om sund mad.

MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIETS  ANBEFALINGER

Madplan for måneden kan også læses på Facebook.

Se madplan på Facebook