Når du afleverer dit barn

Vores erfaring viser, at det til tider kan være svært for nogle forældre at få afleveret barnet om morgenen eller få barnet med hjem fra institutionen om eftermiddagen. Vi anbefaler at I afleverer barnet på stuen hos en voksen og siger godmorgen, således at vi som personale kan tage godt imod det enkelte barn og give barnet tryghed og en ”blid” start på dagen. Det kan være svært for nogle børn at komme når aktiviteterne er i gang, hvorfor vi opfordrer til at overholde mødetiden kl.9 i institutionen.