Legen og udeliv prioriteres højt

Legepladsen har stor betydning for børnenes trivsel og udvikling.

Den grovmotoriske udvikling er en forudsætning for at den finmotoriske og den sproglige udvikling forløber optimalt. Det er på legepladsen den fysiske træning foregår. Børnene klatrer, løber, cykler, øver sig i at holde balancen. Når barnet kravler op ad trapper og glider ned af rutchebanen, så er det en måde at lære, hvad der er op og ned, altså en stimulering af den vestibulære sans, der indeholder balancen. Balancen stimuleres også ved at gynge, og hvis barnet samtidig laver lyde eller ligefrem synger, så er barnet godt i gang med at stimulere sprogrytmen.