Når I kommer for at hente jeres barn er det vigtigt at give barnet tid til at afslutte eller rydde en leg op.
Vi opfordrer jer til ikke at give barnet ansvar for afhentningen, således at det ikke bliver barnet som bestemmer om det vil med hjem eller ej på det givne tidspunkt. Det kan være en udfordring for forældre at stå fast i sin beslutning når barnet ikke vil gå med hjem. Barnet kender endnu ikke konsekvensen af alle sine handlinger og skal hjælpes på vej.
I tilfælde hvor forældre har brug for midlertidig støtte i afhentningssituationen, kan vi altid lave aftale om, at vi forbereder barnet på afhentningen eksempelvis ved at hjælpe barnet til at tage overtøj på.
Det er meget vigtigt, at krydse barnet ud på Aula og at I har sagt farvel til en voksen, inden I går hjem.
Vi skal have besked, hvis andre henter barnet.
Barnets kasse i garderoben skal tømmes hver fredag ved afhentning på grund af rengøring!